torsdag den 2. oktober 2008

Hvad er HOT i dag? Second Life?

Jeg har kigget lidt rundt på nettet efter andre sociale teknologier og har besluttet mig for at skrive lidt om Second Life.
Second Life blev ekstremt populært, da det kom frem i 2003 og i 2007 var der mere end 10 millioner brugere. De fleste er dog inaktive og normalt er der omkring 30.000 - 50.000 mennesker online i Second Life samtidig.

Second Life er ikke den første onlineverden, men til forskel fra andre virtuelle verdner, har Second Life sin egen økonomi, hvor valutaen er betegnet Linden Dollars. Brugerne har mulighed for at sælge og købe valutaen for virkelige penge.

Det er ikke kun privatpersoner, der er på Second Life. Også firmaer, organisationer og uddannelsesinstitutioner er med. Nogle af de danske virksomheder/organisationer/institutioner, der er med, har jeg nævnt herunder:
Danfoss
Dansk Røde Kors
Syddansk Universitet
SKAT
TV2

Jeg har prøvet at oprette en avatar på Second Life (bruger). Det første man skal gøre er at vælge et navn (både fornavn og efternavn) til ens avatar. Derefter skal man indtaste sin fødselsdag og sin email-adresse. Man modtager så ens login oplysninger via email. Inden man så er helt færdig skal man som nævnt downloade det lille klientprogram.

Da jeg så kunne gå i gang med at bruge min avatar, synes jeg godt nok at der var en del problemer. Der står som et hint, at man skal bruge piletasterne til at gå med, men den reagerede ikke og blev stående samme sted. Dette er godt nok ærgerligt, når man tænker på hvor mange år Second Life har eksisteret. Jeg prøvede at logge af og på nogle gange og så kunne jeg godt gå rundt, men da jeg så skulle videre, lavede den samme nummer igen, med at gå i hak.

Så efter ikke ret lang tid med min avatar, kan jeg allerede sige at Second Life ikke lever op til mine forventninger. For når der er så mange problemer bare i starten, hvordan skal man så kunne interagere med andre? Og eventuelle virksomheder mv.?

Selve ideen med Second Life, er jo faktisk rigtig god, idet det er en anden form for kommunikation, med andre om det så er nogle man aldrig har mødt eller ens uddannelsesinstitution.

2 kommentarer:

Paul sagde ...

Hej

Rigtig godt indlæg, jeg mener også at der danske biblioteker på second life eller også har det været der.

Er det dit indtryk at der er stor aktivitet der i dag?

Mvh
Paul

Iben sagde ...

Hej Dorthe

Jeg har også selv prøvet Second Life for noget tid siden og havde de samme problemer som dig, styringen af ens avatar er noget værre kludder.

""For når der er så mange problemer bare i starten, hvordan skal man så kunne interagere med andre? Og eventuelle virksomheder mv.?""

Store store dele af Second Life ligger øde og forladt hen, så før du kan interagere med nogen som helst skal du finde dem først. Og det er lettere sagt end gjort. Når man endelig møder mennesker skal man så også lige passe på hvem de er (jeg gik mig en tur i Dublin, og tænkte wow, det ligner jo, ved nattetid, og var nær blevet hevet med ind i noget al for lummer chat i en lille cafe med de eneste aktive personer i hele området :S

Men ja, jeg blev også rigtig skuffet over SL. Det er et nu out-dated chat program, der ikke engang virker efter hensigten :/