fredag den 28. november 2008

Portfolioopgaver

Så har vi fået overstået de to af portfolioopgaverne i Vidensmedier - kun en tilbage! Den første opgave var bloggen her, samt nogle ekstra ting, nemlig LibraryThing og nogle andre valgfrie. Den anden opgave bestod af et essay, hvor jeg skrev om bogen og de andre medier i dag, både historisk og aktuelt. Essayet voldte en del problemer, da jeg i starten havde svært ved at finde ud af hvilke krav der var og især var det svært at få sådan en opgave til kun at fylde 4 sider.

Indtil videre synes jeg det har været nogle lærerige opgaver. Den første opgave, hvor vi altså skulle lave bloggen her og prøve nogle andre ting af, gjorde at man fik et større kendskab til den digitale kommunikation, samt indsigt i nogle brugbare og relevante ting på internettet. Her tænker jeg på LibraryThing, der er et godt sted til at få inspiration til nyt læsestof. Jeg kan også nævne del.icio.us, hvor man kan gemme sine favoritsider/links og så få adgang til dem fra hvilken som helst computer. At disse ting blev gjort til en opgave har gjort at man fik arbejdet mere med hver enkelt ting, end man ville have gjort hvis man selv havde fundet frem til det.

Den anden opgave har også været rigtig lærerig. Jeg skrev som sagt om emnet bogen og de andre medier, hvilket har givet mig en indsigt i hvor vigtig bogen har været før i tiden, med henblik på fx dannelse. Desuden har jeg ud fra et aktuelt perspektiv set at det er muligt at det ikke længere kun er bogen, der danner os, men måske også de digitale medier. Jeg har også kunne se at spørgsmålet om bibliotekets og bogens rolle i nutiden/fremtiden er et meget ømtåleligt spørgsmål.

Nu må jeg så bare se hvad den sidste opgave inden jul går ud på :-)

torsdag den 2. oktober 2008

Hvad er HOT i dag? Second Life?

Jeg har kigget lidt rundt på nettet efter andre sociale teknologier og har besluttet mig for at skrive lidt om Second Life.
Second Life blev ekstremt populært, da det kom frem i 2003 og i 2007 var der mere end 10 millioner brugere. De fleste er dog inaktive og normalt er der omkring 30.000 - 50.000 mennesker online i Second Life samtidig.

Second Life er ikke den første onlineverden, men til forskel fra andre virtuelle verdner, har Second Life sin egen økonomi, hvor valutaen er betegnet Linden Dollars. Brugerne har mulighed for at sælge og købe valutaen for virkelige penge.

Det er ikke kun privatpersoner, der er på Second Life. Også firmaer, organisationer og uddannelsesinstitutioner er med. Nogle af de danske virksomheder/organisationer/institutioner, der er med, har jeg nævnt herunder:
Danfoss
Dansk Røde Kors
Syddansk Universitet
SKAT
TV2

Jeg har prøvet at oprette en avatar på Second Life (bruger). Det første man skal gøre er at vælge et navn (både fornavn og efternavn) til ens avatar. Derefter skal man indtaste sin fødselsdag og sin email-adresse. Man modtager så ens login oplysninger via email. Inden man så er helt færdig skal man som nævnt downloade det lille klientprogram.

Da jeg så kunne gå i gang med at bruge min avatar, synes jeg godt nok at der var en del problemer. Der står som et hint, at man skal bruge piletasterne til at gå med, men den reagerede ikke og blev stående samme sted. Dette er godt nok ærgerligt, når man tænker på hvor mange år Second Life har eksisteret. Jeg prøvede at logge af og på nogle gange og så kunne jeg godt gå rundt, men da jeg så skulle videre, lavede den samme nummer igen, med at gå i hak.

Så efter ikke ret lang tid med min avatar, kan jeg allerede sige at Second Life ikke lever op til mine forventninger. For når der er så mange problemer bare i starten, hvordan skal man så kunne interagere med andre? Og eventuelle virksomheder mv.?

Selve ideen med Second Life, er jo faktisk rigtig god, idet det er en anden form for kommunikation, med andre om det så er nogle man aldrig har mødt eller ens uddannelsesinstitution.

del.icio.us

En del.icio.us konto er et fantastisk værktøj. Tit har man en masse favoritter tilføjet på sin computer, og når man så sidder ved en anden computer, det kunne være på skolen og man så skal ind på en bestemt side, så kan måske ikke huske adressen. Derfor er det rigtig smart at man kan lave sig en konto på nettet, hvor man kan have alle ens favoritsider og ens bogmærker samlet og altid have adgang til dem.
Udover bare at samle sine bogmærker, kan man også tilføje personer til sit netværk. Man kan således se hinandens bogmærker og eventuelt få inspiration til nye hjemmesider. Det skal dog siges at hvis man har nogle bogmærker, der er private så kan man oprette en anden del.icio.us konto, hvor man så kan have alle dem, der er private.

Min første artikel på wikipedia

Så har jeg fået lavet min første artikel på wikipedia. Jeg har skrevet en artikel om dværgpapegøjer, da jeg selv har haft sådanne to. Min artikel kan findes her: http://da.wikipedia.org/wiki/Dv%C3%A6rgpapeg%C3%B8je

For at skrive artikler på wikipedia, skal man oprette sig som bruger. Jeg synes det var lidt svært at finde frem til hvor man kunne skrive en artikel. Men efter noget tids søgen, fandt jeg ud af hvordan og hvorledes.
Jeg fik så skrevet min artikel, hvor jeg har skrevet lidt om fuglens oprindelse, arter og udseende.
Jeg ville meget gerne have sat billeder ind, men kunne ikke få det til at fungere. Så har istedet for henvist til sider, hvor man kan se billeder.

WIKI-vandalisme

WIKI-vandalisme er et fænomen, der netop sker på sider som wikipedia, idet at det er så pbent at alle må skrive og bidrage. Folk kan ødelægge eller ændre sider til noget, der er helt forkert. Det er derfor vigtigt når man har en wiki, at man jævnligt holder øje med hvad der foregår så eventuelle ødelæggelser kan blive rettet hurtigt.
En undersøgelse har vist at på den engelske wikipedia bliver vandalismen rettet indenfor 5 minutter i de fleste tilfælde. Dog kan der ske det at fejl og ødelæggelser ikke bliver opdaget, hvis de for eksempel er skjult godt.
ca. 42 % af alt WIKI-vandalisme på wikipedia bliver rettet næsten med det samme, så man undgår at folk bliver vildledt og forvirrede. Men der er mange hundrede millioner af artikler der er skadet.

Derfor er det igen en god ide, at hvis man bruger artikler fra wikipedia, at man er kritisk og læser det nøje igennem.

Wikipedia

Jeg startede med at gå ind på en danske wikipedia. Jeg har længe kendt til wikipedia og også brugt siden flittigt.
Når man kommer ind på wikipedias hjemmeside, får man en oversigt over nogle forskellige emner. Der er blandt andet fremhævet "Ugens artikel" og når man er på den danske udgave er der også fremhævet "Dagens skandinaviske artikel". Længere nede på siden er der vist nogle forskellige kategorier, fx humaniora.
I venstre side kan man søge på de emner og begreber man har behov for.

Jeg prøvede at søge på "biblioteksvidenskab". Der var dog ikke noget der opfyldte dette krav, men i stedet henviste siden til to andre artikler, der kunne være relevante og jeg fandt så frem til en der hed Biblioteks- og informationsvidenskab. Denne artikel er understøttet af forskelligt litteratur, samt er der referencer. Jeg har linket artiklen her: http://da.wikipedia.org/wiki/Biblioteks-_og_informationsvidenskab

Jeg prøvede derefter at søge på "bibliotek". Jeg kom direkte ind på artiklen og kunne se i bunden at denne artikel stammer hovedsageligt fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Artiklen kan findes ved hjælp af dette link: http://da.wikipedia.org/wiki/Bibliotek

Jeg prøvede derefter at søge de samme emneord i den engelske wikipedia:
Library Science (biblioteksvidenskab): Her kom jeg direkte ind på en artikel om biblioteksvidenskab. Dette var en meget lang og udførlig artikel om emnet og i bunden var der igen listet en masse kilder og litteratur. Artiklen kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Library_science

Det man skal tænke på når man bruger wikipedia, hvad enten det er den danske eller engelske er, at alle kan bidrage med artikler, uanset om man er professor eller hjemmegående husmor. Det vil sige at man som alle andre steder skal være kildekritisk. Er det for eksempel en historisk artikel er det måske værd at undersøge detaljer som årstal osv. En fordel ved at alle bidrager til et sådant leksikon er at mange vinkler på samme emne kan komme med.

LibraryThing

Så fik jeg oprettet min elektroniske bogreol på http://www.librarything.com/. Jeg har indtil videre tilføjet 32 bøger til min bogreol. Det meste af det jeg har på min bogreol er indenfor genren fantasy. Jeg har været bidt af fantasy siden jeg startede med at læse Harry Potter for en del år siden. Nu læser jeg mere fantasy for voksne.
Jeg synes at LibraryThing er en rigtig god hjemmeside, hvor alle dem der elsker at læse bøger kan give andre inspiration, samt få inspiration til nye bøger man kan læse.
I højre side af min blog kan man se nogle af de bøger jeg har på min elektroniske bogreol.

onsdag den 1. oktober 2008

RSS-feeds

Så fik jeg nogle RSS-feeds ind på min blog. Jeg synes det var lidt besværligt at finde frem til hvordan man skulle gøre, men fandt da ud af det.

Det første RSS-feed man kan se på min profil er fra TV2 nyhederne. Det er et feed hvor der bliver præsenteret 5 overskifter på aktuelle nyheder. Jeg har valgt et feed fra TV2, da det normalt vil være de nyheder jeg ville se i fjernsynet. Dette feed fungerer ved at man kan klikke på en af nyhedsoverskrifterne og så kommer man ind på på tv2's hjemmeside og direkte ind til den pågældende nyhed. jeg kunne dog godt tænke mig at nyheden åbnede i et seperat vindue.
Jeg fandt frem til TV2's nyhedsfeed, ved at søge på google.dk, hvor jeg skrev +tv2 +feed og så kom jeg ind på den side på TV2, hvor man kan vælge mellem forskellige feeds, fx Tv2 Krimi mm.

Jeg har også valgt et feed fra DR's Online Nyheder. Det har jeg gjort, da jeg så kan få flere nyheder, da det jo er forskelligt fra kanal til kanal. Selvfølgelig kan de have samme nyhed, men tit er det vinklet forskelligt. Dette feed fungerer ligesom tv2.
Jeg fandt frem til dette RSS-feed ved at gå ind på www.dr.dk, hvor jeg skrev feed i søgefeltet. Jeg blev så navigeret ind på en side, hvor jeg ligesom på TV2 kunne vælge mellem forskellige slags feeds. Jeg valgte den der hedder "alle nyheder".

De følgende feeds som jeg vil beskrive er fundet via den hjemmeside, der hedder http://rsskataloget.dk/. Det er en hjemmeside, der indeholder forskellige danske RSS-feeds indenfor forskellige kategorier, blandt andet kultur og fritid. Jeg fandt frem til RSS-kataloget ved at søge på google.dk, hvor jeg brugte søgeordet: rss feeds.

Jeg har valgt det der hedder DVD-venner, hvor de nyeste dvd-film bliver anmeldt. Jeg har valgt dette feed, fordi jeg interesserer mig for film. Dog er der et minus ved denne hjemmeside, der leverer det her feed og det er at hvis jeg trykker på en af dvd-titlerne så kommer man ind på forsiden og så skal man derinde finde den film man vil se anmeldelse for.

Jeg har også et feed, der hedder Anbefalinger fra Litteratursiden.dk. Her anbefales der 5 bøger, hvilket jeg finder relevant, da jeg godt kan lide at læse. Dette feed er rigtig brugbart, da man kommer direkte ind til beskrivelsen bogen og det er en meget fyldig beskrivelse.

onsdag den 24. september 2008

Det at blogge

Så har jeg fået oprettet min første blog. Jeg har længe kendt til fænomenet, men har ikke selv haft behovet for at benytte denne form for sociale teknologi. De tanker jeg har gjort mig om blogging førhen har blandt andet været: "hvorfor vil man dog offentliggøre sit privatliv, så alle kan være en del af det?". Denne tanke skyldes at jeg mest har stødt på blogs, der var private dagbøger, hvor folk valgte at vende hele deres privatliv ud.
Men efter vi har haft om blogging her i Vidensmedier, har jeg ændret lidt opfattelse af fænomenet blogging. Nu har jeg fået øjnene op for at det også kan bruges til mange andre ting. For eksempel kan forfatterspirer bruge en blog til at publicere sine tekster, som måske ellers aldig ville være blevet udgivet. Blogs kan også bruges til at debatere forskellige emner og bruges til forskellige interesser, og derigennem opnå kontakt med andre der har samme interesse.
Man kan også finde forskere, der blogger hvilket kan være en stor hjælp til studerende, der måske er i gang med at lave en opgave.
Så efter at have fået et indblik i hvad man kan bruge en blog til, så synes jeg rigtig godt om fænomenet. En anden ting jeg også synes rigtig godt om hvad angår det at have en blog er at man kan personliggøre den, ment på den måde at man kan have nyheds-feeds og andre ting og derved får man nærmest sin egen hjemmeside.