Jeg startede med at gå ind på en danske wikipedia. Jeg har længe kendt til wikipedia og også brugt siden flittigt.
Når man kommer ind på wikipedias hjemmeside, får man en oversigt over nogle forskellige emner. Der er blandt andet fremhævet "Ugens artikel" og når man er på den danske udgave er der også fremhævet "Dagens skandinaviske artikel". Længere nede på siden er der vist nogle forskellige kategorier, fx humaniora.
I venstre side kan man søge på de emner og begreber man har behov for.
Jeg prøvede at søge på "biblioteksvidenskab". Der var dog ikke noget der opfyldte dette krav, men i stedet henviste siden til to andre artikler, der kunne være relevante og jeg fandt så frem til en der hed Biblioteks- og informationsvidenskab. Denne artikel er understøttet af forskelligt litteratur, samt er der referencer. Jeg har linket artiklen her: http://da.wikipedia.org/wiki/Biblioteks-_og_informationsvidenskab
Jeg prøvede derefter at søge på "bibliotek". Jeg kom direkte ind på artiklen og kunne se i bunden at denne artikel stammer hovedsageligt fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Artiklen kan findes ved hjælp af dette link: http://da.wikipedia.org/wiki/Bibliotek
Jeg prøvede derefter at søge de samme emneord i den engelske wikipedia:
Library Science (biblioteksvidenskab): Her kom jeg direkte ind på en artikel om biblioteksvidenskab. Dette var en meget lang og udførlig artikel om emnet og i bunden var der igen listet en masse kilder og litteratur. Artiklen kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Library_science
Det man skal tænke på når man bruger wikipedia, hvad enten det er den danske eller engelske er, at alle kan bidrage med artikler, uanset om man er professor eller hjemmegående husmor. Det vil sige at man som alle andre steder skal være kildekritisk. Er det for eksempel en historisk artikel er det måske værd at undersøge detaljer som årstal osv. En fordel ved at alle bidrager til et sådant leksikon er at mange vinkler på samme emne kan komme med.
Τι συμβαίνει μέσα σου;
8 år siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar